En 44-årig kvinde er blevet frihedsberøvet efter at have truet to piger i en bus ved Bjæverskov. Ved et grundlovsforhør blev kvinden fængslet i fire uger.
Kvinden står overfor en række alvorlige sigtelser, herunder trusler og vold mod politifolk, samt for at have spyttet mod en mand i Bjæverskov. Derudover er hun sigtet for trusler mod en læge i detentionen og vold mod ansatte på et bosted.
Hun er også sigtet for to yderligere tilfælde af vold, som fandt sted i en bus og uden for en butik i Køge.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi