Børne- og ungerådgiver søges til Familiecenter Køges børneteam

dato

Vi mangler en eller to nye kollegaer til vores børneteam, som varetager sagsbehandlingen på børneområdet - er det dig?

Der er tale om faste stillinger med start hurtigst muligt eller efter konkret aftale. Vi venter gerne på den/de rigtige kandidat(er).

Som børne- og ungerådgiver i Familiecenter Køges Børnegruppe:

Arbejder du indenfor Barnets Lov og i Børnegruppen beskæftiger du dig med målgruppen 3-14 år. Du modtager sagen, når screeningen er foretaget og der enten skal ske en afdækning eller udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Du iværksætter støttende indsatser, laver opfølgning, faciliterer netværksmøder og sørger ikke mindst for en systematisk, løbende, kreativ og empatisk inddragelse af barnet. Du har herudover et tæt samarbejde med dine kollegaer i Børnegruppen, men også med Familiecenter Køges øvrige teams.

Myndighed i Familiecenter Køge består nemlig - udover Børnegruppen - af et underretningsteam, et anbringelsesteam, et småbørnsteam, et flygtningeteam, et specialteam (handicapkompenserende ydelser) og et ungeteam. Vi oplever, at specialiseringen gør os dygtigere til at udføre vores arbejde.

Herudover har vi en lang række andre både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring fra lignende myndighedsstilling eller fra børneområdet fra din praktik
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og er god til at udtrykke dig skriftligt
  • Er god til at arbejde struktureret og systematisk
  • Kan arbejde relationelt med både familier og andre fagpersoner
  • Trives i en travl hverdag med mange forskellige opgaver
  • Har kørekort, så du kan køre ud til familier og møder med samarbejdspartnere (der stilles lånebil til rådighed)
Vi tilbyder:

Et spændende og krævende job i vores børneteam med 15 rådgivere, faglige koordinatorer og en områdeleder. Vi har et godt arbejdsmiljø med en høj grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse, og vi er gode til at hjælpe hinanden. I Børnegruppen deler vi storrumskontorer, hvor vi både kan være stille og fordybe os men også larme lidt, når vi har det sjovt.

I Børnegruppen har vi også fokus på at understøtte en i forvejen høj faglighed, mulighed og tid til kvalificeret faglig sparring, trivsel på arbejdspladsen, hvor vi bl.a. har rigtig god erfaring med makkerskaber i komplekse sager og faglig ledelse tæt på. Vi vægter muligheden for fleksibilitet i arbejdet højt og har bl.a. mulighed for hjemmearbejdsdage og skriveuger.

Vi tilbyder intern undervisning i bl.a. ICS, SOS og DUBU samt juridisk support fra afdelingens to dygtige jurister og metodesuperbrugere.

Løn efter overenskomsten med mulighed for forhandling af tillæg Flekstid

Kørekort til alm. bil er påkrævet.

Lidt om organisationen:

Familiecenter Køge er en del af Familieafdelingen, der også omfatter PPR, familietilbuddet Elmehuset, Heldagsskolen i Slimminge, Sundhedstjenesten, SSP og Den Kommunale Tandpleje.

Familiecentret er placeret på Rådhuset, som ligger centralt i Køge by og tæt på offentlig transport og parkering.

Du kan læse mere om Familiecenter Køge og Den Sammenhængende Børnepolitik på http://www.koege.dk

Ansøgningsfrist er onsdag den 26. marts 2025 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Ejbovej, 4632 Bjæverskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/740bc30f-0731-4bfd-93a3-483da523e529

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet