Bjæverskov er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Klostergårdsvej, Øm, RoskildeIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Klosterengen, Roskilde (forsøg)Lidemarksvej, Bjæverskov
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Vej 8, Jyderup Lyng, VigStrandvejen, Køge
Mejsehaven, Ellinge Kohave, Højby Sj.
Indbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Lokesvej, KøgeDrejergangen, Karlslunde (3 anmeldelser)
Kirkevej, Gislinge
Færdselsuheld – Møllehusvej, Roskilde
Kl. 07.22 var en 45-årig kvinde fra Roskilde sluppet uskadt fra en påkørsel, da hun kørte på sin cykel rundt i rundkørslen for enden af Møllehusvej.En 23-årig kvinde fra Roskilde var nemlig i en personbil kørt ad Møllehusvej i nordlig retning og fortsat ind i rundkørslen, men ramte herunder cyklisten.
Politiet har optaget rapport om sammenstødet på grund af en mistanke om, at vigepligtsreglerne i færdselsloven kan være blevet overtrådt.
Færdselsuheld – Cementvejen / Slagelsevej, Jyderup - Holbæk
Kl. 07.37 rykkede politiet ud til krydset Slagelsevej – Cementvejen, fordi to bilister var stødt sammen, men uden at nogen af dem var kommet til skade.Det viste sig, at 29-årig kvinde fra Mørkøv i en personbil var kørt ad Cementvejen mod vest frem til krydset ved Slagelsevej, hvor hun fortsatte frem over vigelinjen og ud på Slagelsevej.
Her kom en 63-årig kvinde fra Slagelse kørende i en personbil i nordlig retning og kunne ikke undgå at påkøre den 29-åriges bil.
Politiet har optaget rapport om sammenstødet for at undersøge omstændighederne nærmere, herunder hvorvidt færdselslovens vigepligtsregler kan være blevet overtrådt.
Målrettet færdselskontrol ved Køge Transportcenter – Køge
Tungvognscenter Øst (TCØ) hos Midt- og Vestsjællands Politi foretog sammen med to kontrollanter fra Færdselsstyrelsen en færdselskontrol, hvor fokus var på cabotagekørsel og udstationering af udenlandske chauffører.Kontrollen blev gennemført i tidsrummet kl. ca. 08.00 – 16.00 ved transportcentret i Køge og medførte, at i alt 26 køretøjer blev standset og kontrolleret. Der var tale om syv varebiler, heraf fem dyretransporter, en dansk og 18 udenlandske lastbiler.
Blandt de kontrollerede varebiler blev det til følgende sager:
- sag om manglende tilladelse og dokumenter i forbindelse med erhvervsmæssig dyretransport
- varebilen var ikke forsynet med registreret brugers navn og CVR-nummer, og føreren i denne varebil overtrådte et tildelt kørselsforbud
- lejekontrakten for varebilen var ikke medbragt, og den registrerede brugers navn og CVR-nummer var ikke påført varebilen.
Det blev til fire sager ved kontrollen af de udenlandske lastbiler:
- En sag om overtrædelse af reglerne om at lade chauffører registrere sig som udstationeret i EU's informationssystem for det indre marked
- Vejbenyttelsesafgift var ikke blevet betalt, og fællesskabstilladelse var ikke medbragt
- En fører sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen
- En sag om fejlindstillet frontspejl, der tillige var revnet (fejl og mangler ved køretøjet).
De udenlandske chauffører måtte betale deres bøde straks og få orden i de konstaterede fejl, før kørslen kunne fortsætte, mens de danske sigtede kan forvente at modtage deres bøde på et senere tidspunkt i deres digitale postkasse.
Brand i bygning og færdselsuheld – Værftsvej, Køge
Kl. 09.54 rykkede brandvæsnet og politiet ud til et firma på Værftsvej, hvor der var ildebrand i en bygning.Det viste sig, at der blot var tale om en ulmende brand, som var startet i forbindelse med brug af en skærebrænder i en bygning under nedrivning. Der var ikke sket nogen egentlig brandskade på noget, hvorfor politiet ikke foretog sig yderligere i anledning af branden.
Politiet måtte dog i forbindelse med udrykningen til denne brand bruge tid på at undersøge omstændighederne nærmere, da et af brandvæsnets køretøjer under udrykning var blevet impliceret i et færdselsuheld i krydset Værftsvej – Ivar Huitfeldtsvej.
En 33-årig mandlig brandmand var kørt med udrykning ad Ivar Huitfeldtsvej mod øst frem til krydset ved Værftsvej, hvor der skete et sammenstød med en 63-årig kvinde fra Farum. Hun kom kørende i en personbil ad Værftsvej i nordlig retning.
Ingen af parterne kom noget til ved sammenstødet, men politiet har optaget rapport om sammenstødet for at få klarlagt de nærmere omstændigheder ved uheldet i lyskrydset.
Grundlovsforhør – Besiddelse af euforiserende stoffer mv. – Høng – Kalundborg
Kl. 10.50 henvendte en patrulje med narkohunde sig på en adresse i den centrale del af Høng med baggrund i en mistanke om, at der kunne være euforiserende stoffer at finde på stedet.Politiet fik ved henvendelse på stedet kontakt til en 21-årig kvinde og en 28-årig mand fra Høng samt en 39-årig mand fra Holbæk, der alle var påvirkede af formentlig narkotiske stoffer og spontant erkendte at have lidt af ulovligt stof.
Ransagningen af adressen afslørede besiddelse af 1.110 gram amfetamin, 2,5 gram kokain, syv gram MDMA og 420 ml GHB. Herudover fandt mere end 3.000 piller af forskellige slags, som formodes omfattet af lægemiddellovgivningen, så ingen af de tre kunne være i lovlig besiddelse heraf.
De euforiserende stoffer og pillerne blev beslaglagt som bevis i sagen, hvor de tre blev anholdt som mistænkte i sagen og efterfølgende transporteret til politistationen i Roskilde til afhøring i sagen om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om besiddelse af narkotika med henblik på videreoverdragelse til andre.
En læge tilså de tre anholdte inden deres anbringelse i politiets varetægt og vurderede, at den 21-årige kvinde og den 28-årige mand var så påvirkede af formentlig narkotika, at de skulle indlægges på et sygehus og afruses under overvågning af sundhedspersonale.
De to blev derfor i ambulancer bragt til og indlagt på et sygehus under bevogtning af politiet, mens den 39-årige blev anbragt i et arresthus.
Anklagemyndigheden vil torsdag formiddag fremstille den 39-årige og de to øvrige in absentia i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk med påstand om varetægtsfængsling i sagen. Retsmødet vil blive begæret afholdt for lukkede døre af hensyn til den fortsatte efterforskning i sagen.
Uanset udfaldet af grundlovsforhøret må den 39-årige indstille sig på at forblive frihedsberøvet, idet han i forvejen var efterlyst af politiet som udeblevet fra afsoningen af en ni måneder lang fængselsstraf. Han skulle være mødt til afsoningen i slutningen af december 2022 og har været efterlyst siden på grund af udeblivelsen hos Kriminalforsorgen.
Færdselsuheld – Sønderupvej, Sønderstrup, Kirke-Eskilstrup – Holbæk
Kl. 11.31 rykkede politiet ud for at undersøge omstændighederne nærmere, efter at en jernbanebom ved en jernbaneoverkørsel på Sønderstrupvej var blevet påkørt og ødelagt.Den skadevoldende trafikant var forsvundet fra stedet, men der kunne ifølge oplysninger til politiet være tale om en personbil, der havde påkørt bommen, mens den var nede for at spærre for trafikken.
Bane Danmark ankom også til stedet for at foretage den nødvendige reparation af den ødelagte jernbanebom, og politiet har optaget rapport om påkørslen i et forsøg på at få identificeret skadevolderen.
Spirituskørsel (vanvidskørsel) – bil beslaglagt – Holbækmotorvejen, Holbæk
Kl. 13.26 bemærkede en patrulje i en civil patruljebil på Holbækmotorvejen i østgående retning ved afkørsel 19 Holbæk C en personbil overhale patruljebilen med noget højere hastighed end tilladt.Patruljen standsede kort efter bilen med henblik på rutinemæssige kontrol af føreren og køretøjet samt en påtale af den lidt for hurtige kørsel.
Føreren var en 51-årig mand fra Sjællands Odde, som blev skønnet kraftigt påvirket af spiritus under kørslen. En vejledende alkometertest bekræftede mistanken så meget, at politiet kunne mistænke bilisten for at have kørt vanvidskørsel, idet alkometertesten gav udslag for en alkoholkoncentration i blodet på over to promille.
Den 51-årige blev sigtet for spirituskørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.
Da politiet gjorde den 51-årige bekendt med, at hans personbil ville blive beslaglagt efter reglerne om vanvidskørsel, protesterede han herover og ønskede beslaglæggelsen forelagt for en dommer, som nu skal se nærmere på grundlaget herfor.
Personbilen blev dog alligevel beslaglagt og transporteret til et opbevaringssted, mens politiet afventer dels dommerens afgørelse om beslaglæggelsen, dels analyseerklæringen fra den udtagne blodprøve.
Færdselsuheld – Søgade / Jyllandsgade, Ringsted
Kl. 14.18 rykkede politiet ud til krydset Søgade – Jyllandsgade på grund af et sammenstød mellem to bilister, hvoraf den ene kunne mistænkes for måske at have overtrådt vigepligtsbestemmelserne i færdselsloven.En 91-årig mand fra Ringsted var i en personbil kørt ad Søgade mod syd og frem over vigelinjen i krydset ved Jyllandsgade, hvor han ramte ind i venstre side på en personbil, som en 34-årig kvinde fra København NV førte ad Jyllandsgade.
Den 91-årige blev tilset af personalet fra den tilkaldte ambulance, men blev konstateret uden behandlingskrævende skader. Parterne sørgede selv for at tilkalde vejhjælp til at få flyttet de implicerede personbiler.
Social dumping / indsats mod menneskehandel mv. - Holbæk
Kl. 16.15 bankede personale fra udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi på ved et forretningssted inden for massagebranchen i den centrale del af Holbæk by.På stedet traf politiet indehaveren, som beredvilligt medvirkede i politiets kontrol af stedet. Herunder fandt politiet en person, der gemte sig bag noget tøj under et bord.
Den pågældende var en 56-årig kvinde fra Thailand, identificerede sig med et thailandsk pas, der var udløbet i efteråret 2022, og hvori der var en tjekkisk opholdstilladelse med udløb i efteråret 2020.
Den 56-årige kvinde blev derfor anholdt i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af udlændingeloven, således at hun efter afhøring til sagen fik straffesagen afgjort straks.
Hun forblev dog i politiets varetægt, mens hendes sag bliver vurderet af Udlændingestyrelsen til afgørelse af, hvorvidt hun skal udvises af Danmark med et indrejseforbud. Såfremt hun skal udvises, vil Hjemrejsestyrelsen overtage ansvaret for den 56-årige, indtil udsendelse af Danmark kan finde sted.
Narkokørsel i frakendelsestiden – bil beslaglagt – Bjergesøvej, Hørve – Odsherred
Kl. 18.05 standsede en patrulje fra nærpolitienheden i Asnæs en personbil, som blev ført ad Bjergesøvej i Hørve.Bag rattet i bilen sad en 41-årig mand fra Hørve, som ikke kunne fremvise noget kørekort, idet han i forvejen var frakendt kørekortet. Efter en narkometertest fandt politiet også grundlag for sigte ham for narkokørsel, idet testen gav udslag for påvirkning af kokain under kørslen.
Den 41-årige blev kortvarigt anholdt efter de to sigtelser for overtrædelse af færdselsloven og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Desuden må den 41-årige indstille sig på at finde alternative transportmuligheder, idet politiet beslaglagde hans personbil med henblik på senere konfiskation. Det var nemlig tredje gang inden for de seneste tre år, at den 41-årige blev afsløret i at køre bil trods frakendelse af kørekortet.
Når analyseerklæringen fra blodprøven foreligger, vil den 41-årige høre nærmere fra politiet om sagens videre gang.
Brand i gryde med olie – Blegdammen, Roskilde
Kl. 18.51 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en beboelsesejendom, hvor der var melding om ildebrand i en lejlighed.Indtil brandvæsnet fik lokaliseret branden og dens omfang, blev beboere i den pågældende opgang og naboopgangen evakueret.
Det viste sig, at der i en lejlighed var udbrudt brand i en gryde med olie på komfuret i køkkenet i en lejlighed, hvor en 15-årig var til stede.
Han var faldet i søvn, efter at han havde sat gryden med olien over på komfuret. Politiet sigtede ham for overtrædelse af beredskabslovgivningen på grund af uforsigtigheden med noget, der kunne medføre en ildebrand.
De evakuerede kunne derfor hurtigt vende tilbage, da skaderne efter branden var begrænset til køkkenet.
Lov om euforiserende stoffer – Holbæk
Kl. 19.00 fik en 48-årig mand fra den centrale del af Holbæk by formentlig et uønsket besøg, da en patrulje henvendte sig på hans adresse med baggrund i oplysninger om, at han måske kunne være i besiddelse af euforiserende stoffer.Da den 48-årige erfarede, at det var politiet, der ringede på, blev patruljen mødt af en modvillig mand, der forsøgte at få politiet væk fra stedet og i øvrigt aflede deres opmærksomhed.
Politiet fik dog dæmpet mandens adfærd, så hans bolig kunne undersøges nærmere. Mistanken om besiddelse af euforiserende stoffer blev bestyrket, da politiet ved ransagningen fandt ham i besiddelse af godt 94 gram hash, adskillige tomme pølsemandsposer og en digitalvægt.
Hashen mv. blev beslaglagt i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, men ud fra en mistanke om, at den 48-årige var i besiddelse af hashen for at sælge ud af den. Han kan derfor forvente at høre nærmere, når hans sag skal afgøres.